Dette billede illustrerer et lille bitte udsnit af menneskets spor, gennem 10.000 år i Europa, Mesopotamien, Indien og Kina. Billeder, figurer, skrifter er sat ind i en astrologisk tidsalderkalender.  Der er  fokuseret på astronomiske og astrologiske tegn og symboler, da disse har haft menneskets interesse i lige så lang tid.

Ser man på billedsiden er den opdelt fra løvens tidsalder, 10.000 - 8000 f. Kr. Astronomisk forklares denne tidsalder som: Solen, der var så vigtig for mennesket på dets primitive stadium, behersker Løven, og et af dens grundnøgleord  er skaberevne. Dette gav sig til kende ikke alene i de mange elementære opfindelser, der er typiske for stenalderen, men også i billedskærerarbejder og i de smukke hulemalerier. (Astrologi, historie, teori og praksis. Derek og Julia Parker. Lademann.). Det meste af den følgende tekst er fra samme kilde.
 
Ved istidens afslutning dukker menneskene frem fra hulerne og begynder faste bosættelser i Kina  Indien og Mesopotamien.

Krebsen er moderskabets og hjemmets tegn, og dens herskende planet er månen. Det runde er typisk for denne periode hvorfra der har været mange fund af frugtsommelige kvindestatuetter.

Tvillingernes tidsalder 6000-4000 f.Kr. afspejler dette tegns livlige, intellektuelle, bevægelige og  meddelsomme indflydelse. Det ses i skrivekunstens udvikling. Omkring 4000 f. Kr. blev de grove symbolske streger på keramik, forfinet til kileskrifter og piktografskrifter fra Kina og Egypten.  Religionerne rodfæstedes og mennesker blev ført sammen til belæringsformål. Viden blev registreret  og opbevaret. Bevægelse og trangen til fysiske forbindelser gav sig udslag i vidt omfattende brug af hjulet.

Tyrens tidsalder 4000 til 2000 f. Kr.
Skønhedens og solidaritetens tegn, et magtfuldt jordtegn. Beskæftigelse med døden kendetegner denne periode og utallige billedudskæringer af tyreguder ligeså. Pyramider, Ziguraten i Ur påbegyndtes i denne tids slutning. Der er en nøgleperiode for udviklingen af astrologien under Mesopotamiens klare himmel.

Vædderens tidsalder år 2000 f. Kr. til  Kristi fødsel. Det er umuligt at påpege et specielt århundrede hvor den ene store alder slutter og giver plads for den næste.
Overgangen fra Tyren til Vædderen kan fx belyses i kontrasten mellem de egyptiske pyramider og den fine afbalancerede elegance hos de græske arkitektoniske mesterværker. Vædderen blev tilbedt af de omvandrende krigeriske israelske stammer, og det krigeriske er kendetegnet for denne tidsalder.

Fiskenes tidsalder Kristi fødsel - 2000 e. Kr.
Der findes ingen mere betydningsfuld bevægelse i denne tidsalder end kristendommens indstiftelse og udvikling, og ikke noget mere centralt symbol i denne religions historie, end fisken. Fisken blev især symbol for kristendommen da de kristne blev forfulgt fx i Rom .

Billedet slutter i 1500 tallet hvor landbruget var den vigtigste impuls til fremstillingen af de tidligste kalendere. Det gamle ur viser timer, måneder, dyrekredstegnene og månens faser.Rækkefølgen af billederne er ikke helt kronologisk. Kong Snefru

TIDSALDERKALENDER

Spatelmasse, akryl, lærred på træ.

90x70 cm.

Pris: 4.000 kr.  
 


 

bygger først  omkring 2600 f. Kr. den første pyramide, og Ramses den anden fastlægger jævndøgn og solhvervspunkter i vædder , krebs, vægt og stenbuk ca. 1300 –1236 f. Kr. Rom grundlægges før Kristi fødsel i 735 f. Kr.

Om Skrifterne
For ca. 5000 år siden udviklede Egypterne ved Nilen de såkaldte hieroglyffer, ofte hugget i klippevægge eller trykket ind i ler tavler.  I Kina blev skrifttegnene ofte ridset ind på flækkede og lakerede bambusgrene eller skrevet på silke. Kineserne opfandt papiret omkring år 100.
Det folk man kaldte Assyrerne opfandt en teknik med træklodser der blev trykket ned i vådt ler. Datidens budbringere havde et tungt job.

I Indien brugte man palmeblade skåret i lange strimler, tørret og gnedet i olie. Så  kunne der ridses streger til meddelelser i et lidt mere handy format.

I  næste kolonne er runerne repræsenteret. Der står tidsaldre; Også på fønikisk og græsk, og til sidst med romerske bogstaver.
Den sidste kolonne er skrifterne Urdu, sanskrit, tamilsk og  arabisk repræsenteret.

Birgitte Trampedach 2007